Vi kender alle rockbands, der står og spiller på scenen. Det ser ud som om alle band medlemmerne kender hinanden og ved, hvad den anden tænker, men hvor godt er fællesskabet egentlig i et rockband? Vi har spurgt forsangeren i det danske rockband D-A-D: Jesper Binzer.

Fællesskabet i bandet er det, der holder et rockband i gang. Det er det, der er drivkraften i musikken, i hvert fald hvis du spørger den danske rockstjerne, Jesper Binzer, som er forsanger og guitarist i det gamle, men også succesfulde band: DAD. De har spillet siden 80’erne og har igennem årene dannet et stærkt fællesskab. Fællesskabet er ifølge Jesper baseret på opbakning fra de andre og talentet til at forbedre hinanden musikalsk. Han mener, at de hver især selv bidrager til arbejdet. Han siger, at han før har følt, at han har stået med det hele, men det har de andre fra bandet også. Så på den måde hjælper de hinanden i det tætte fællesskab. Jesper siger også, at det er vigtigt for et sådan fællesskab, at man accepterer at blive belært på punkter, som andre fra bandet er bedre til end en selv. På den måde udvikler man sig hele tiden, og Jesper siger da også, at de udvikler sig dag for dag. Hvilket er noget i sig selv for et sådant i forvejen erfarent band, det viser, at et fællesskab kan være nyttigt at have selv efter mange år.

Hvad holder fællesskabet sammen?

Respekten for hinanden er afgørende for sammenholdet, uanset f.eks. aldersforskellen mellem trommeslageren Laust Sonne, som er en del yngre end de andre eller personlighedsforskelle. Jesper føler sig meget tryg i sit band, og han fortæller, at han altid føler sig godt tilpas, når han er sammen med sit band. Efterhånden som tiden går, bliver de mere og mere specialiserede indenfor hver deres ting. Før i tiden var de sammen om alt, skrev sange sammen, komponerede musik sammen og planlagde koncerter sammen. Nu er de blevet mere separate og yder hver deres bidrag, hvorefter de præsenterer dem for hinanden, forbedrer og kritiserer, hvorefter de ender op med et færdigt stykke arbejde. Man skulle tro at dette separate arbejde, ville være skadeligt for et fællesskab, men Jesper mener derimod, at det styrker bandet og skaber stærkere tillidsbånd. Efter lange turneer eller øveperioder kan Jesper dog godt blive træt af resten af bandet og kan få brug for en pause, men det kan alle i et fællesskab vel.

Jeg har fået 120% igen

Jesper mener, at han har opnået det med sin karriere, han ville, og han føler, han har fået 120% igen, af hvad han havde regnet med fra begyndelsen. Han udtaler: ”Det bliver bedre for hver dag, der går”. Han siger, at han til hver en tid ville vælge at være en del af et fællesskab i stedet for at stå alene, og at dette kendetegner ham som person og menneske. Derfor er han dybt taknemmelig for bandets fællesskab og mener, at det blandt andet er sammenholdet, der er med til at give ham det, han har opnået gennem årene. Da vi spurgte Jesper, om hvad der fik dem til at starte bandet, svarede han, at det var efter at have set andre rockbands spille. Det fik dem til at tænke, at de kunne gøre det ligeså godt og måske bedre. Som han selv siger: ”arm i arm mod verden”.

En Artikel af: Oscar Giese & Anders Poulsen